Selvtægt, Teater Momentum, teater, dokufiktion
FOTO: Selvtægt ©Teater Momentum - en af Anna Malzers teatersuccesser.

Har du styr på, hvad der sker i det Europa, vi lever i i dag? Kunstnerisk leder på Teater Momentum, Anna Malzer, iscenesætter til efteråret doku-fiktionsserien NEO-EUROPA – den tager afsæt i virkelige begivenheder, der har fundet sted i Europa inden for de sidste par år. NEO-EUROPA er en triologi bestående af forestillingerne Selvtægt, Porno og 16:29.

Selvtægt er den første forestilling i trilogien og fokuserer på ildspåsættelser af svenske asylcentre. Malzer undersøger sammen med dramatiker Aleksa Okanovic en påsat brand og tager fat i der, hvor efterforskningen slap. Forestillingen har premiere den 22. september. Køb billetter her.

Porno, Teater Momentum, teater, dokufiktion,
FOTO: Porno ©Teater Momentum

I Porno undersøger Malzer og Skrivekollektivet vores forhold til porno i dag, hvor internetpornoen konstant er tilgængelig. Kollektivet skriver manuskriptet, mens de ser porno i en hel uge. Når porno er den eneste inspirationkilde, hvilket narrativ og hvilke karakterer opstår mon? Forestillingen har premiere den 24. november. Køb billetter her.

Teater Momentum, teater, dokufiktion,
FOTO: 16.29 ©Teater Momentum

16:29 stiller skarpt på en piges selvmord, der blev live-streamet, og over 1000 mennesker fulgte med. Forestillingen portrætterer en ung generation i Paris’ forstæder – en generation, der har fået nok. På de sociale medier er man nemlig både ensom og samtidig i kontakt med hele verden. Forestillingen har premiere den 26. januar 2019, og du kan finde billetter her.