ALT_CPH, performance, performance art
FOTO: Anna Weile Kjær og Esben Weile Kjær. ©David Stjernholm

I weekenden den 25.-27. maj vil kunstnere fra flere europæiske lande opføre et sammensurium af performances i Fabrikken for Kunst og Design på Amager.

Det sker under begivenheden ALT_CPH, der hvert år siden 2006 har udstillet alternativ kunst og performance – altså ikke-kommerciel kunst fra danske og internationale performere. Det er nemlig ALT_CPHs mål at samle og styrke nogle af de mange mindre performance-initiativer, der er startet af kunstnere fra rundt omkring i Europa.

Ved åbningen vil udstillingen være tom, men efter 54 performances hen over weekenden, vil kunstnerne have efterladt noget – ingen ved endnu hvad – fra deres performance i udstillingshallen. Performances og installationer vil overlappe hinanden, og først efter den sidste performance, vil hallen være i stilstand med vidnesbyrd fra samtlige forestillinger spredt ud i rummet.

Sideløbende med udstillingen vil der blive holdt talks, forelæsninger og seminarer af kunstnere, kuratorer og teoretikere, der begår sig inden for feltet.

ALT_CPH er i år kurateret af søskendeparret Anna og Esben Weile Kjær.

Læs mere om begivenheden her.

Tidligere artikelOplev interaktiv Blixen-forestilling til sommer
Næste artikelGratis Shakespeare i Ørstedsparken