Julie Zangenberg vender tilbage på teaterscenen

Julie Zangenberg
FOTO: Julie Zangenberg ©Scanpix

Skuespiller Julie Zangenberg vender tilbage til de skrå brædder, når hun skal være med i Teater Katapults egenproduktion DETTE ER VAND, der har premiere til efteråret. Zangenberg ser frem til at vende tilbage til teaterscenen og udtaler på sin Instagram:

”Utroligt glad for at kunne afsløre: Skal spille med i teatretstykket ’Dette er vand’ af dygtige Anna Bro, instrueret af dygtige Moqi Trolin.”

Som nævnt i citatet er det den Reumert-vindende dramatiker Anna Bro, der står bag manuskriptet til den kommende forestilling. Udviklingen af teksten er blandt andet sket i et internationalt samarbejde Katapult og Live Theatre i Newcastle.

Forestillingen bliver instrueret af Moqi Simon Trolin, der er tidligere leder af Mungo Park Kolding. Han er desuden også instruktør på ’Peer Gynt’, der kommer på Folketeatret til efteråret.

DETTE ER VAND kommer både til at spille på Teater Katapult i Aarhus, Teater Momentum i Odense og Teater Grob i København. Der kommer snart mere information om forestillingen, når Katapult inden længe løfter sløret for den kommende sæson.

Previous articleVikinge-eventyr får snart premiere i Dyrehaven
Next articleGratis teaterfestival indtager Odense Teater