StorySlam på Teater Katapult. Foto: Jens Peter Engedal.

Teater Katapult inviterer til stort storyslam event den 3. oktober. StorySlam: Jeg flygter.. er en stor fortælledyst, som byder på en række virkelige historier, hvor både bortførelser, saunaer, psykoser og fantasivenner bliver omdrejningspunktet.

StorySlam er Danmarks største historiefortællingsevent. Eventen er inspireret af newyorkerfænomenet The Moth. Til StorySlam på Teater Katapult i Danmark bringes hverdagens sjove, alvorlige og skæve historier op på scenen. 

De forskellige historier, der præsenteres på scenen, har en varighed på 5-6 minutter. På scenen kan publikum opleve seks helt almindelige mennesker dele deres historier fra det virkelige liv. Denne aften vil alle optrædende på Teater Katapult bevæge sig indenfor temaet flugt.

De seks historiefortællere repræsenterer forskellige aldersgrupper. Derudover kommer de også med forskellige beskæftigelser i baggagen, f.eks. kunstner, studerende og biblioteksformidler. 

Man kan forvente at høre historier om bl.a. en blaffertur, en bortførelse, en psykose, en usynlig ven, en tur i dampbad med SaunaKaj, Roskilde Festival, flugten fra at blive som sin far og meget mere. 

Under anden halvdel af aftenen har historiefortællerne frit slag til at vælge hvilket tema, de vil fortælle en historie ud fra. 

Fortæller under StorySlam. Foto: Teater Katapult.

Fortællerfavorit har mulighed for at vinde tur til New York

Teater Katapults StorySlam events har eksisteret i syv år. Et stort antal mennesker har igennem disse år stået på scenen og fortalt deres selvoplevede virkelige historier for mange publikummer. Til hvert StorySlam-event er det publikums opgave at stemme på aftenens fortællerfavorit. 

Den, som kåres til aftenens fortællerfavorit, bliver inviteret til at optræde ved StorySlam-finalen GRAND SLAM. Den store finale finder sted i slutningen af året. Ved GRAND SLAM kåres årets fortæller, og vinderen får en rejse for to til New York, hvor man får mulighed for at møde The Moth, inspirationskilden til StorySlam.

Hvis man er interesseret i at melde sig som fortæller til StorySlam-aftener, kan man læse mere her.

StorySlam: Jeg flygter.. finder sted den 3. oktober kl. 19.30 på Teater Katapult i Aarhus. 

Billetsalget starter kl. 18.45 på showdagen. Billetter kan derfor kun købes denne dag. 

Læs mere om eventen her.