PR-foto: KOSMoNAUTERNE

Teater Katapult kan du den 7. maj opleve en latterfuldt rumfart med de flerdobbelte Danmarksmestre i teatersport, KOSMoNAUTERNE, når de opfører deres kosmiske komik-show.

Man skal være klar på at afsøge universets kosmisk komiske afkroge, når man ser KOSMoNAUTERNES show. De færdes nemlig hjemmevant i sære kosmiske og bizarre afkroge i humorens univers. Og uanset, hvor langt ud i krinkelkrogene, de med vilje forvilder sig ud i, så går ruten ofte tilbage til et bestemt teater i Aarhus, når de landsætter deres fartøj og deler ud af den humoristiske bevidstheds indre rum.

Om forestillingen

De forsøger altid at tappe den størst mulige mængde af begejstrede grin fra publikum for at fylde den på deres skibs brændstoftank, så der er energi til den fortsatte turné. Erfaringen tyder på, at KOSMoNAUTERNE fra tidligere besøg på Teater Katapult nok skal få toppet tanken godt op.

KOSMoNAUTERNE er som nævnt flerdobbelte Danmarksmestre i teatersport – alligevel er der ingen masterplan for, hvordan en aften i komikernes selskab skal ende i latter. Der er ikke lagt en forudgående plan for den komiske planet-erobring, for de præmiebelønnede kosmonauters specialitet, improkomik, er netop kendetegnet ved, at det humoristiske output fra scenen skabes i samspil med et veloplagt publikums direkte input. Ideen for showet er, at humoren skal bølge frem og tilbage mellem scenen og salen, når de komiske klimakser skabes i samklang med publikums direkte input til, hvad KOSMoNAUTERNE skal foretage sig netop denne aften.

På rejse ud i lattergalaksen 

Hvert år får en del af de shows og forestillinger, som Katapult viser, etiketten “Korny Korner”. Det er et signal for, at man er på vej ind at se noget af det mere morsomme, skæve og skøre på teatrets repertoire. KOSMoNAUETRNE passer perfekt ind i kategorien med deres kosmisk-komiske optræden.
Showet er med sin improvisations-opbygning altid nyt og anderledes. Så har man allerede været på rumrejse med KOSMoNAUTERNE tidligere, kan man alligevel roligt lade sig bortføre til endnu en tur i kredsløbet og få en helt ny oplevelse ud af det.

Oplev KOSMoNAUTERNE til en ny omgang latter den 7. majTeater Katapult.

Billetter til forestillingen købes her.

Tidligere artikelHAIR: Højaktuel musical i ny og spektakulær udgave
Næste artikelTeatret Zeppelin udgiver rapport om publikumsudvikling om børn og unge