Kongelig Sommerballet, Balletfestival, Den Kongelige Ballet, Det Kongelige Teater, sommer 2018
FOTO: Kongelig balletdanser Wilma Giglo ©Selina Meier

Sommeren 2018 står i ballettens tegn, og fra den 11.-15. juni besøger Den Kongelige Ballet fem byer, hvor folk inviteres til Kongelig Sommerballet med gratis balletforestillinger under åben himmel.

Scenen bliver bygget op om eftermiddagen, og om aftenen viser en gruppe dansere uddrag fra ballettens forestillinger i smukke naturomgivelser. Sommerballetten falder umiddelbart efter Balletfestivalen på Det Kongelige Teater fra den 1.-9. juni, og giver dermed resten af landet mulighed for at deltage i fejringen.

Om Balletfestivalen fortæller balletmester Nikolaj Hübbe: “Ballet er for alle, for dans er en urkraft, som alle kan mærke og intuitivt forstår. Alle kan danse.”

Kongelig Sommerballet gæster følgende byer:

11.06.18: Byparken, Korsør
12.06.18: Indelukket, Silkeborg
13.06.18: Lønborggaard, Tarm
14.06.18: Sønderborg Slot
15.06.18: Den Grønne, Nyborg

Program og dansere opdateres løbende på: http://kglteater.dk/sommerballet2018