KROKETSPILLEREN, H.G. Wells
FOTO: KROKETSPILLEREN. ©Papirteatret Meklenborg

En papirgyser får premiere, når KROKETSPILLEREN rammer Katapult. Det er et gæstespil af Papirteatret Meklenborg, der fortolker en novelle af H.G. Wells om angst og ondskab. KROKETSPILLEREN har premiere på Teater Katapult den 26. oktober og spiller frem til den 30. oktober.

En fortælling om angst og ondskab 

Som altid fra Papirteatret Meklenborg er der tale om en teaterforestilling i papir. Denne gang er det en gyserhistorie om et lille bysamfund, der er så gennemsyret af angst for at blive overmandet af ondskabsfulde kræfter, at byens indbyggere selv begynder at blive ondskabsfulde. 

Forestillingen er oprindeligt en gysernovelle, skrevet af H.G. Wells (kendt for bl.a. ’Klodernes Kamp’) i 1936, hvor den spanske borgerkrig og optakten til 2. verdenskrig lurede.

Fortællingen drager paralleller til virkelige hændelser

Lyder det genkendeligt, at angsten for en udefrakommende fare også skruer op for modbydelighederne internt mellem grupper af borgere og individer i et samfund? Parallellerne til andre historiske begivenheder i menneskehedens historier og til vores nutid er næppe utilsigtede. Er der ingen redning, ingen flugt? Må vi selv kæmpe for civilisation og fremskridt eller er civilisationen en vildfarelse? De spørgsmål vendes og drejes i KROKETSPILLEREN. 

Læs mere om stykket herhvor du også kan købe billetter.

Tidligere artikelDramafronten fejrer Allehelgen med drama på stemningsfyldt og uhyggeligt museum
Næste artikelRanders Teater inviterer indenfor til en international uge