FOTO: RED BASTARD © Pressefoto

RED BASTARD, direkte fra Londons West End og listet blandt ”top 5 must see shows”, kommer nu, i forlængelse af verdensturnéer, udsolgte huse og 5-stjernede anmelder, til Teatret Svalegangen den 18. – 22. januar.

Det er performeren Eric Davis, der gennem en årrække har perfektioneret sin tegneserieskurk af en rød klovn i denne morsomme klovne-masterclass, som publikum vil møde. Han er en knivskarp manipulator, der skifter karakter på et millisekund og tester dine grænser i et interaktivt festmåltid.

RED BASTARD er en uregerlig diktator, som skubber klovnens grænser til helt nye niveauer, og som ikke er bleg for at teste dine i dette prisvindende interaktive one-man show.

Forestillingen opføres på engelsk, og billetter kan købes via Teatret Svalegangens hjemmeside.