Så er vi igen klar til at dykke ned i scenekunstens verden, når Kulturpulsendk4 giver nye anbefalinger til kulturlivet. Foråret er på vej, og mens naturen springer ud i fuldt flor – gør kulturen det også.

I det nyeste afsnit af programmet kan man blandt andet høre om en ny forestilling DU VIL MØDE EN ANDEN opført på Ibsens Hotel. Den nyskabende forestilling udfordrer de klassiske rammer for teater, og tager skuespillerne ned på scenen og helt tæt på.
Og så kan man tage med på besøg i Tivolis Koncertsal, når vi møder skuespiller Johanne Milland til en snak om arbejdet med den nye musical SHE LOVES YOU. En original fortælling baseret på John Lennon og Paul McCartneys udødelige numre fra Beatles-årene 1963-70.
En stor kulturnyhed er også på programmet. Det drejer sig om fejringen af Dansk Teaters 300-års jubilæum, hvor en helt særlig protektor er blevet offentliggjort.

Kulturpulsen kan ses her i videoen ovenfor eller på dk4 den 24. marts klokken 21.05 og den 25. marts klokken 17.45

Kulturpulsen produceres i samarbejde mellem dk4 og HAVE Kommunikation & PR.

Tidligere artikelTeater V præsenterer krigsdramaet DEN FØRSTE STEN
Næste artikelDen Jyske Opera giver stafetten til de unge