Kunstnerisk fortolkning af Kundby-sagen kommer til Holbæk igen til januar

Den første dråbe blod
Den første dråbe blod

Sjællands Teater FAIR PLAY genopfører i januar 2022 den meget omtalte forestilling DEN FØRSTE DRÅBE BLOD, der er en fiktiv historie, baseret på Kundby-sagen.

Forestillingen spiller på teatret FAIR PLAY d. 8. og 10. januar og er på turné frem til d. 5. februar.

Om forestillingen

Hvordan går det til, at en helt almindelig dansk pige blive dømt og fængslet for terrorisme? Hvad får hende til at bekende sig til Sharia og hellig krig? Og findes der overhovedet svar på disse spørgsmål?

DEN FØRSTE DRÅBE BLOD behandler lige netop disse problemstillinger. Forestillingen handler om en pige, der hele sin barndom har savnet at passe ind i det samfund, vi lever i. Hun vil gerne have en ”normal” familie, og hun vil gerne finde kærligheden i livet. Pigen finder da også kærligheden, men den sårer hende, og hun søger tilflugt i islamisme. Hendes søgen efter kærlighed og fællesskab resulterer i helt konkrete planer om bomber og drab.

Praktisk info om forestillingen: 

Alder: 14 år og op
Varighed: 1 time

Spilletider på Teatret FAIR PLAY, Borchsvej 3 i Holbæk:
Lørdag d. 8. januar kl. 15.00

Mandag d. 10. januar kl. 10.00 + 12.00 – udsolgt

Turné rundt i landet frem til 5. februar 2022

Billetter koster fra 40-135 kr og kan købes via www.fairplay.dk eller via tlf. 59 59 59 88

Previous articleNu kommer Bowies svanesang til Skuespilhuset i København
Next articleHvem tilhører barnet?