Kussesumpen, teater, scenekunst, teatret ved sorte hest
FOTO: Kussesumpen ©Hans Jørgen Hersoug

Det nye sæsonprogram for Teatret ved Sorte Hest byder blandt andet på kvindetabuer, tryllekunst og poesi. Se vores udpluk af programmet her:

Forestillingen Kussesumpen spillede første gang i 2017 for fulde sale og fik meget ros med på vejen. Den tager udgangspunkt i den succesfulde blog af samme navn og handler om kvinden, når hun er smukkest, men også når hun er grimmest og sværest at forstå. Det er en kønsdebat, hvor der er plads til ironi, tabubelagte seksuelle drifter og ikke mindst mænd. På scenen ses de fire skuespillerinder Jacobe Orry, Vanessa N. Moliné Petterson, Josaphina Robyn Svensson Vestergaard og Theresa Lange Olesen. Forestillingen spiller fra den 4.-9. juni på Sorte Hest.

Suite 507, teater, tryllekunst
FOTO: Morten Deurell og David Tholander FOTO: Morten Deurell

Suite 507 er en forestilling, der er skabt i et samarbejde mellem to tryllekunstnere, Morten Deurell og David Tholander. Den blev oprindeligt skabt til og præsenteret i suite 507 på et ikonisk gammelt københavnsk hotel. Forestillingen har spillet på Teatret ved Sorte Hest før, og den vender tilbage igen i teatrets foyér. Der vil blandt andet være kolbøtter, æsker med overraskelser og en svævende valnød. Forestillingen spiller på Teatret ved Sorte Hest fra den 9.-25. august.

Rosalinde Mynster
FOTO: Rosalinde Mynster ©Robin Skjoldborg

Landet som ikke er er baseret på den finsk-svenske digter Edith Södergrens værker. Gennem sit korte liv insisterede hun at bruge sin digtning til at definere sig selv. Forestillingen sætter her musik til hendes digteriske univers. Den handler om et ungt menneskes rejse mod døden gennem livet ved aldrig at give op, før tid er. Rosalinde Mynster står solo på scenen. Forestillingen spiller fra den 7. september til den 6. oktober på Sorte Hest.

Tidligere artikelOplev ‘Dancer in the Dark’ i mørket på Aarhus Teater
Næste artikelHer er de nominerede til Tony Awards 2018