GÅDEKATALOGERNE: teaterpremiere på spionthriller
Foto: Teatret Svalegangen, GÅDEKATALOGERNE

Den 2.-6. marts er der DK-premiere på spionthrilleren GÅDEKATALOGERNETeatret Svalegangen. Teater O præsenterer i samarbejde med Teater V og Black Box Theatre det psykologiske skakspil om tankens kraft.

Et forførende spionage-drama i en manipulerende tid

I forestillingen kan man opleve skuespillerne Anders Valentinus Dam og Victor Marcussen.
”I en tid hvor manipulation af os alle sammen, i enhver sammenhæng, synes at kunne lure bag al form for kommunikation, glæder jeg mig til at lave dette spionage-drama, som jeg ved, at kun Jokum Rohde kan skrive det. Jeg er sikker på, at det bliver forførende, farligt og råt på den betagende måde.”, udtaler skuespiller og teaterleder, Anders Valentinus Dam.

Forestillingen handler om den russiske forsker Alistair Vanga, der skriver værket GÅDEKATALOGERNE under den kolde krig. Værket er resultatet af et intensivt studie i hypnose, telepati og bevidsthedsudvidende stimuli, der skulle bruges på diplomatiets slagmarker til at læse og besætte fjendens tanker. Pludselig forsvinder Vanga, og med ham hans værk.
Stefan Falk udfører mindre og fordækte opgaver for den danske efterretningstjeneste. Mange år efter Vangas forsvunden støder Stefan Falk på ham en halv kilometer under jorden.

Læs mere om spionthrilleren GÅDEKATALOGERNE og køb billet her.