Lars Brygmann opfører fremtidsdystopisk monolog

Underkastelse, Betty Nansen Teatret, monolog, fremtidsdystopi, Lars Brygmann
FOTO: Underkastelse ©Karoline Lieberkind

Betty Nansen Teatret præsenterer monologen Underkastelse, som er skabt efter Michel Houllebecqs dystopiske og kontroversielle roman.

Udgangspunktet er Paris år 2022. Her vender litteraturprofessoren François’ liv sig på hovedet, efter Frankrig får sin første muslimske præsident, der indfører en blid udgave af sharia. Det franske samfund begynder at ændre sig, hvor kvinder reduceres til et usynligt forbrugsgode, og universitetsansatte konverterer under let pres til Islam.

I monologen konfronterer skuespiller Lars Brygmann os med vestens menneskelige og moralske sammenbrud. Om hvorvidt det vestlige samfund er blevet spirituelt fattigt og depressivt, og forbruget er blevet den vigtigste religion.

Underkastelse er instrueret af Anja Behrens og premiere på Betty Nansen Teatret den 17. marts. Du kan købe billetter her.

Previous articleDansekapellet får besøg af dansk balletstjerne og prisvindende britisk cellist
Next article‘Prinsen af Egypten’ forlænger spilleperiode efter højt billetsalg