Laura Ramberg stopper på Husets Teater

Laura Ramberg
Laura Ramberg stopper på Husets Teater efter fire år. Foto: PR

Husets Teaters administrative leder Laura Ramberg fratræder pr. 1. juli sin stilling. Hun har nye projekter, som hun vil kaste sig over i fremtiden.

Jens Albinus og Laura Ramberg har sammen udgjort den fælles ledelse af Husets Teater siden deres ansættelse i 2016. Teatret har de seneste år opnået stor succes hos både publikum og anmelderne, og satte sidste sæson rekord med det bedst sælgende år i Husets Teaters historie. En rekord, der ville være blevet overgået i indeværende sæson, hvis ikke coronakrisen havde ramt.

Laura Ramberg har som administrativ leder styrket Husets Teaters organisation, samt været dybt engageret i Husets Teaters nærmiljø, Kødbyen. Laura Ramberg har desuden i perioden fungeret som administrativ mentor for flere aktører i dansk teaters vækstlag.

Jens Albinus: “Tak for fire gode år ..”

Jens Albinus fortsætter som kunstnerisk leder af Husets Teater og udtaler:

”Teatret står på et stabilt fundament og jeg er meget glad for de resultater Laura og jeg i fællesskab har opnået. Jeg takker hende for fire gode år og ønsker hende al held og lykke på hendes videre færd.” J

Jens Albinus konstitueres i den kommende tid som daglig leder med ansvar for teatrets allerede planlagte repertoire.

Man kan læse mere om Husets Teater se sæsonens program her

Previous articleDet kongelige Teater klar med sommerkoncerter
Next articleNiels Olsen med i ny sommerrevy på Refshaleøen