Guldfuglen
Guldfuglen, Folketeatret - Foto: Af: Christina Hauschildt

På Folketeatrets store teaterscene står en række hvide stilistiske træer og bryder med det mørke scenerum. På trækronerne hænger papirblade med tekster fra Johanne Luise Heibergs ulykkelige kærlighedsdigte til Michael Wiehe. Det er i dette rum, skuespiller Linnea Voss vender tilbage til sin monolog Guldfuglen, som til urpremieren i 2012 var en hyldest til Fru Heibergs 200-års fødselsdag – nu opsættes den igen i anledningen af 300-års jubilæet for dansk teater.

Den 23. september 2022 er det præcist 300 år siden, at Ludvig Holberg opsatte den første forestilling på dansk. For at markere dagen har skuespiller Linnea Voss været initiativtager på den landsdækkende fejring Dansk Teater 300 År. Det var gennem sit arbejde med Johanne Luise Heiberg og Guldfuglen, at teaterhistorien åbnede sig for hende: ”Havde det ikke været for Fru Heiberg, havde jeg ikke skrevet Guldfuglen. Havde jeg ikke skrevet Guldfuglen, havde jeg ikke mødt Alette Scavenius. Og havde jeg ikke nødt Alette, havde der måske – det kan man jo ikke vide – været nogen fejring,” forklarer Linnea, da hun kommer i tanke om den fuldente cirkel, nu hvor fejringen også er skyld i, at hun er tilbage på Folketeatret for at give Guldfuglen er skud mere.

Mio, Min Mio, Teatret Zeppelin
Mio, Min Mio, Teatret Zeppelin – Foto: Zuhal Kocan

Én forestillingsidé bliver til 300 års teaterhistorie

Tilbage i 2012 blev Guldfuglen på symbolsk vis Linneas ansøgningsbrev til en bestyrelsespost hos Teatermuseet i Hofteatret, hvor hun blev inviteret efter monologens premiere på Hofteatrets historiske scene. Det blev efterfølgende til en plads i Selskabet for Dansk Teaterhistorie. Og det var her, at hun mødte teaterhistoriker Alette Scavenius.

”Jeg kan tydeligt huske, at vi en sen aften kom til at snakke om jubilæet, fordi jeg havde en forestillingsidé om at spille den danske teaterhistorie på 100 minutter. Derfor havde jeg lige lavet lang tidslinje for, hvornår alt skete. Og forestillingen skulle selvfølgelig starte i 1722 med Holberg på teatret i Lille Grønnegade.”

Den samtale gjorde jubilæet præsente i både Linnea og Alettes bevidsthed. De var nødt til at handle på det – for de kommer ikke til at opleve 400-året. Så med store drømme og intentionen om at sætte scenekunsten øverst på dagsordenen i danskernes bevidsthed gik de i gang med at tegne linjerne for fejringen af Dansk Teater 300 År.

”Vi vidste fra begyndelsen, at det skulle være landsdækkende. Danmark har et fantastisk rigt og varieret teaterliv over hele landet. Derfor skulle alle teatrene selvfølgelig involveres. Så vidste jeg, at jeg ville kæmpe til min død for, at Liv Thomsen fra historieselskabet skulle være med til at skabe formidling om teaterhistorien, fordi hun er en af de bedste formidlere vi har.” Flere år senere er den drøm blevet til virkelighed med udgivelsen af Teaterfortællingerne, som består af 10 korte film og 20 podcast om dansk scenekunst gennem tiden.

Dansk Teater 300 År
Erasmus Montanus, Aarhus Teater – Foto: Emilia Therese

Så længe der er to mennesker i et rum, er der historier at fortælle på teatret

Selvom Dansk Teater 300 År er en fejringen af fortidens teaterhistorie, så har det også været centralt for programmet at tage temperaturen på scenekunsten nu og i fremtiden. Det sker gennem flere tænketanke i løbet af efteråret. Her skal mødet mellem danske og internationale kunstnere samt forskere forsøge at kortlægge scenekunstens udfordringer efter en pandemi og samtidig udvikle en strategi for, hvordan scenekunsten kan udvikle sig de kommende årtier. For teatret er nødt til at følge med tiden og samfundets udvikling, hvis vi skal sikre os en fejring af 600-års jubilæet, påpeger Linnea Voss.

Det bliver også tydeligt i vores samtale om Guldfuglen, som hun sidst fremførte i 2016. I et historisk perspektiv er det et splitsekund, men alligevel er monologen opdateret siden da: ”Det er det samme forlæg med nye greb. Det er man nødt til, fordi tiden er gået, og teaterformen ændrer sig jo også,” fremhæver Linnea, mens hun kigger rundt på scenografien, som stod på den samme scene for 6 år siden. Men Linnea er heller ikke i tvivl om teatrets udødelighed: ”Så længe der er to mennesker i et rum, er der historier at fortælle på teatret,” svarer hun, da hun bliver spurgt ind til fremtiden for Dansk teater.

Vi må aldrig glemme amatørteatret

Da snakken begynder at lakke mod enden, og vi skal til at finde udgangen til Folketeatret, skynder Linnea sig at indskyde en essentiel søjle i Dansk teaterhistorie: ”Man skal sørme ikke glemme DATS – Dansk Amatør Teater og Scenekunst. Vi er et af de lande i verden, hvor flest personer pr. indbygger spiller teater.” Selvom det langt fra er dem alle, som går videre til en professionel karriere, så har de berøring med skuespillet gennem det fællesskab, som amatørteatret er. ”Der findes jo nærmest ikke en region eller kommune, hvor der ikke er et amatørteater. Det er en succeshistorie, som vi skal huske at fortælle. Og det professionelle teater er jo ikke noget uden amatørteatret. Vi har rigtig meget at takke dem for,” fremhæver Linnea afslutningsvis, inden hun skal vende tilbage til prøverne på Guldfuglen.

Læs mere om programmet for Dansk Teater 300 År her

Tidligere artikelNy forestilling sætter fokus på klimaambitioner
Næste artikelAnmelderrost og prisvindende monolog om kræft genopsættes på Teater V