På en solrig oktoberdag, mødte Teaternyheder den Tværs-aktuelle instruktør Emil Rostrup på Aveny-T. Det første møde med forestillingen er en mørk scene, hvor publikum kommer helt tæt på skuespillerne i et stykke, der inviterer ind i et intimt rum. Kontrasten mellem det lyse efterårsvejr og det mørke rum forstærkes af de tunge bastoner, der sammen med lysinstallationer får rummet til at føles som en klub en lørdag nat.
Vi tog en snak med Emil om, hvordan det er, at være Aveny-T’s første huskunstner, den kreative proces og hvordan forestillingen TVÆRS skal være med til at gøre os mere Tine Bryldske.
Et fornyet blik på teater
På trods af en spæd karriere har Emil Rostrup allerede sat sit aftryk på flere anerkendte forestillinger, siden han dimitterede som instruktør fra Den Danske Scenekunstskole i 2020. Og selvom instruktøren er ung, har han allerede fundet frem til sin egen tilgang til teater, og hvordan man skaber forestillingen kollektivt.
”Jeg er meget interesseret i et frit og åbent arbejdsrum. Jeg kan godt lide at lave en form for devicing, hvor du ikke har et givet manuskript i starten, som du laver en stor analyse på, og så går du ind og løser stykket. Så synes jeg, at det er mere spændende at have en tanke, en idé eller en opgave, som man går ind i prøveperioden og aktivt analysere sammen med hele holdet. Så det er et meget kollektivt rum, samtidig med at alle faggrupperne står for sit eget. Jeg kan gode lide, når værkerne bliver kollektivt individuelle. Det er sådan et paradoks.” Sådan forklarer Emil Rostrup selv sin tilgang.
Emil er ikke bare instruktør, men scenekunstner. Det betyder også, at han hele tiden arbejder på sine metoder for at give forestillingerne det rigtige udtryk. Selv oplever han, at der opstår en form for intern kamp om, hvem der har ejerskab over de forskellige dele. For Emil er stykkerne aldrig kun hans projekt, og det er ikke hans udtryk, der skal frem. Derfor undersøger han også, hvordan det kan blive et fælles projekt.
”Jeg synes, at der manglede nogle værker i scenekunstbranchen, der bærer præg af, folk både arbejder kollektivt og individuelt. Så jeg undersøger, om det muligt at lave rum, hvor man ikke kan pege på, hvis idé er hvis og derfor har en følelse af, at det her er et kollektivt værk, men samtidig også har en følelse af, at det er 100% mit. Det er utydeligt for spillerne, hvem der har fået hvilke ideer, men de føler alle sammen, at de har fået alle ideerne selv. Og det er det, som er interessant. Man kan ikke pege på det og sige: Det her var mit og det var dit. Det hele er vores eget.”
Aveny-T’s første huskunstner
Da den nye direktør for Aveny-T, Marianne Klint, tiltrådte, nedsatte hun også et kunstnerisk råd, som hver sæson også udvælger en huskunstner. I hendes første sæson som direktør, er det Emil Rostrup, der har fået denne rolle. En rolle, som han kan få med til at definere i en legende proces.
”Der er jo kommet ny chef i Aveny-T, og det har givet mig meget frie rammer. Jeg har fået lov til at lege, og lave den type teater som jeg synes er spændende, og det lægger sig rigtig meget op ad rollen som huskunstner-tanken,” siger Emil Rostrup, da han bliver spurgt ind til huskunstnerrollen.
”Tanken er, at med så kort forberedelsestid til at lave en hel sæson, bliver det lidt noget andet, end hvad de andre huskunstnere får mulighed for. Jeg anser det, som en form for laboratorie, der udvikler det nye hus med at lave teater der. Væksthuset er jo også en foyer, så jeg undersøger på en måde, hvad er muligheden for at lave teater i sådanne rammer, mens der bliver lavet teater på scenen, og så undersøger jeg samtidig også udtrykket for min egen scenekunst.”
Det er en meget legende tilgang, som Emil Rostrup har til sin nye rolle, hvor han både får muligheden for at udvikle på et koncept, en ny scene og sin egen scenekunst som spirende instruktør. Som instruktør har han dog også et meget personligt forholdt til Aveny-T.
”Jeg er jo startet med at lave teater, før jeg overhovedet var uddannet teaterinstruktør. Jeg startede med at lave teater ude i gården for 10 år siden. Det har gjort, at jeg har været rigtig meget i Aveny-T, så på en måde er det her sted blevet et hjertebarn for mig.”
Tværs er en undersøgelse af metoder
Senest har Emil stået bag Ridley Scott Metoden (2022) på Teater Nordkraft, som på flere måder minder om TVÆRS, da forestillingen ikke havde noget tekstbaseret manuskript. I stedet fik teksten og skuespillerne frie rammer til at skabe en scenekunstoplevelse i fællesskab, som føltes ægte, levende og legesyg. Derudover var Emil Rostrup også med til at markere 40-års jubilæet for Tværs med forestillingen På Tværs (2012) på Betty Nansen Teatret. Her tog forestillingen udgangspunkt i de 15 unge medvirkendes egne erfaringer med at være ung og føle sig på tværs.
I Tværs på Aveny-T undersøger Emil Rostrup dog fænomenet på en ny måde. ”Tværs er jo et legendarisk radioprogram med nogle ikoniske mennesker samtidig med at det er dybe og voldsomme historier. Vi havde helt frie rammer, så hvordan fortæller man de historier? Man har en opgave og en idé, og så bliver det lidt ligesom at løse en sudoku sammen.”
Selvom det ikke er tal der skal knuses, er det alligevel svært at få alle sider af Tværs’ fortælling med. ”Historierne handler meget om kærlighed, ensomhed, identitet, selvhad, selvskade og sådan nogle ting. Og så har vi taget dem ud, vi syntes var mest spændende og lavet en øvedag for hver tematik.”
Som instruktør får han i den grad lov til at udvikle på sine metoder, og han har selv fundet på et navn Tværs’ tilblivelsesproces. ”Jeg kalder det murstensmetodikken. Her skaber jeg en masse mursten, som vi hakker ud af nogle stenblokke og samler i en bunke, og til sidst bygger vi en mur af dem. Og når du har bygget muren, er den skæv, fordi du ikke har en overordnet dramaturgi, og så bruger du det sidste to uger på at lave en dramaturgi og få den til at stå stabilt. Så kommer folk og kigger på den flotte lige mur, som nok også er lidt skræv, for jeg kan godt lide, når det er grimt og råt.”
Det rå kommer i den grad til udtryk. I tilblivelsen af forestillingen, har det nemlig været vigtigt for Emil Rostrup at nå til bunds i fænomenet Tværs fremfor at lave en historisk forestilling. Derfor er skuespillernes egne erfaringer med tematikkerne også blevet en del af stykket, der gør forestillingen meget intim.
”Forestillingen er meget reel og så handler det om skuespillernes og mit og designernes egne forhold til de her tematikker. Så det er virkelig sådan at tage sig selv med i værket. Det vi står og snakker om, er også noget de virkelig har en holdning til. Noget af det har de selv oplevet, og noget af det har vi fiktionaliseret over og gjort større, men det er virkelig noget af os selv i værket.”
Vi kan lære noget af Tine Bryld
Selvom Emil ikke har været fast lytter af programmet Tværs, har han alligevel fået et forhold til Tine Bryld gennem arbejdet med radioprogrammet. Faktisk har han fundet stor inspiration i hendes tilgang til samtalen og forståelse af andre mennesker. En tilgang, han har taget til sig i instruktørrollen.
”Jeg synes, at det er et fantastisk program og elsker at høre de gamle udsendelser med Tine Bryld. Vi har hørt de gamle afsnit igennem, og det er jo helt fantastisk at høre hende snakke med mennesker. Det er virkelig rørende. Det burde alle mennesker opleve at høre. Ikke for at lyde excentrisk, men jeg startede med at sige til skuespillerne, at de skulle anse mig som Tine Bryld, og jeg kommer til at interviewe jer under forestillingen. I skal forestille jer, at forestillingen er Tine Bryld, som spørger jer om nogle ting. Så jeg elsker Tine Bryld.”
Nogle har dog haft svært ved at forstå, hvordan man kunne lave en forestilling om Tværs uden at have Tine Bryld med som karakter. Men Tværs er ikke den slags forestilling, hvor man repræsenterer noget, der har været. I stedet er Tine Bryld med i stykkets sjæl, der bliver en præsentation af Tværs og det, som det kan.
”Stykket er rejsen, hvor vi undersøger: Hvad er Tværs, og hvordan laver vi det på scenen? Det er ikke et nostalgisk projekt. Vi vil sætte fokus på, at vi stadig har brug for Tine Bryld og Tværs. Kernen af Tværs er faktisk ved at forsvinde. Vi skal blive bedre til at lytte til hinanden og møde hinanden i øjenhøjde, der hvor vi er. Den evne føler jeg, at vores samfund næsten har glemt. At vi møder hinanden, som vi er uden alle mulige fordomme og meninger og uden at være bange for hinanden. Vi mangler en Tine Bryldskhed i os, som er forsvundet lidt. Og det er vores projekt at genoprette den her Tine Bryldskhed i det danske menneske.”
Med Tine Bryld i årerne, har Emil Rostrup sammen med sit hold skabt en forestilling, som skal gøre os klogere på, hvordan vi møder andre omkring os. Rummet bliver intimt, når publikum kommer helt ind under huden på Tværs’ identitet.
Læs artiklen om TVÆRS her.
TVÆRS spiller på Aveny-T fra d. 22. oktober til d. 26. november. Læs mere om forestillingen og køb billetter her.
