Hamlet, Mungo Park, Shakespeare
FOTO: Hamlet ©Mungo Park

Mungo Park åbner endnu en gang dørene for deres genfortolkning af Shakespeare-klassikeren Hamlet i april. Det særlige ved Mungo Parks udgave er, at hovedrollen Hamlet bliver spillet af en kvinde, denne gang af skuespilleren Rikke Lylloff, som erstatter Christine Albeck Børge. Lyloff har tidligere medvirket i tv-serien ‘Borgen’, ‘Sandheden om mænd’ samt ’En skærsommernatsdrøm’ på Det Kongelige Teater.

Handlingen tager udgangspunkt i Hamlet, der er klar til at blive konge. Men ved kongevalget peger hans egen mor på Hamlets onkel, som hun så gifter sig med. Dette gør Hamlet mistænkelig ved, om hans far, den gamle konge, døde naturligt? Han befinder sig selv pludselig i et spil fuld af intriger, hævn, magt og død.

Forestillingen bliver instrueret af tidligere teaterdirektør for Mungo Park, Martin Lyngbo, som har forkortet og fortolket den evige klassiker. Han er desuden instruktør på teaterversionen af den norske tv-serie ‘SKAM’, hvis efterfølger ’SKAM 2’, kan opleves til efteråret.

Hamlet er på turné i landet i hele april måned og spiller desuden på Mungo Park den 30. april og 1. maj. Du kan læse mere og finde billetter her.

Tidligere artikelHimmerlands Teater er klar med deres første musical
Næste artikelUgens salgstal fra Broadway