Musicalen Seebach har slået ’Saturday Night Fever’ og er nu den bedst sælgende musical nogensinde i Musikhuset. Musicalen har solgt mere end 43.000 billetter, og nu sætter Musikhuset endnu engang en sidste forestilling i salg.
”Publikum er enormt begejstrede, og vi er glade for, at endnu flere nu får mulighed for at opleve Seebach. Det er dejligt at se generationer mødes til en fantastisk oplevelse i Musikhuset, og vi er stolte over, at vi formår at bygge videre på den store musicalsucces, som vi sammen med vores gode samarbejdspartnere har skabt over de seneste år,” siger Musikhusets programchef, Mette Kier.
Den ekstra forestilling til musicalen bliver den 27. maj, og dermed runder musicalen hele 32 forestillinger. Du kan købe billetter til Seebach her.