Kreditering: AKKC

Ved du, hvordan jordens temperaturforandringer lyder? Og kan du høre forskel på vind og vand? Hvis ikke får du nu muligheden.

Den 31. oktober kan du opleve musik og klima i stærk forening i den unikke forestilling Musik for klimaet hos Aalborg Kongres og Kultur Center (AKKC). Her forenes musik og klima i et samarbejde mellem Nordkraft Big Band, meteorolog Jesper Theilgaard, bæredygtighedsforsker Sara Brogaard og komponist og dirigent Claus Veis Sørensen.

Hvad kan du forvente

Der findes mange myter om klimaet og mange forskellige opfattelser af, hvad klimaændring og global opvarmning er. Det gælder både indenfor videnskaben, konsekvenserne og de nødvendige tiltag for at imødegå disse konsekvenser. Til Musik for klimaet kan publikum opleve naturens lyde i stærk forening med fakta om de spørgsmål og problemstillinger, som gør sig gældende i forhold til klimaforandringerne. 

Publikum bliver inviteret indenfor til en anderledes forestilling, hvor lyden af jordens temperaturforandringer bliver fortolket og fremført af Nordkraft Big Band, dirigeret af Claus Veis Sørensen og med meteorolog Jesper Theilgaard som konferencier. 

Foredrag og koncert

Musik for klimaet bliver en kombination af foredrag og koncert, hvor publikum kan blive meget klogere på de problemstillinger og spørgsmål, som vi er nødt til at forholde os til for at sikre en holdbar fremtid for klimaet. Kombinationen af foredrag og koncert giver en helt ny og anderledes vinkel på samfundets udfordringer med klimaforandringer.

Jesper Theilgaard, som er kendt fra sit mangeårige virke som tv-meteorolog hos DR, vil gennem den 70 minutters lange forestilling guide publikum gennem fakta og aktuel forskning indenfor klimaområdet. På bedste vis bliver Jesper Theilgaard supporteret af Nordkraft Big Band med skønne toner af naturens lyde. Nordkraft Big Band har indenfor de seneste år markeret sig som et af landets mest aktive, visionære og seriøse ensembler indenfor rytmisk samtidsmusik.

Oplev den unikke forestillingen Musik for klimaet mandag d.31 oktober hos Aalborg Kongres og Kultur Center.

Køb dine billetter fysisk i AKKC’s billetkontor eller online her.

Tidligere artikelOplev Broadway- og West End-hittet COME FROM AWAY på Fredericia Musicalteater
Næste artikelOplev Aarhus Teaters magiske rum under fejringen af Dansk Teater 300 år