Projekt Frygt. Foto: Raphael Frisenvænge Solholm
Projekt Frygt. Foto: Raphael Frisenvænge Solholm

Projekt Frygt er en tragikomisk afdækning af en af menneskets største og mest almindelige grundfølelser: Frygt. Med afsæt i frygten, som en hyldest til livet, åbnes der op for det inderste undersøgelsesrum i en humoristisk, sansefyldt og tankevækkende forestilling og sættes fokus på frygtens rolle samt dens betydning for livet. Mange frygter frygt. Men hvornår styrer frygten – og hvorfor er frygt så svært at tale om?

Teatret st. tv’s Projekt Frygt er skrevet af holdet og instrueret af Line Paulsen i samarbejde med dramaturg og koreograf Karina Dichov Lund. Forestillingen får ur-premiere på Hippodromen på Folketeatret som gæstespil den 7. marts 2022.

Frygtens mange facetter

Projekt Frygt er en collageforestilling, som baserer sig på 26 kategorier, der alle centrerer sig om frygtens tematikker – og undersøger, hvordan disse imødekommes, overvindes og styres af mennesker. Med blik for både fortid, nutid, fremtid, globalt som lokalt.

De tragikomiske scener opleves med både øjne og ører, når frygtens mange facetter blandt andet, afbildes gennem iscenesatte sange. Publikums frygtopfattelse fordres også med absurde og komiske lydtvists gennem elektroniske og akustiske effekter, der afvikles live af skuespillerne på scenen. Alt sammen komponeret og arrangeret af musiker og sangskriver Sune Skuldbøl Vraa.

Talentfulde instruktører bag arbejdet med frygten

Projekt Frygt instrueres af Line Paulsen i samarbejde med Karina Dichov Lund og resten af holdet. Line Paulsen debuterede i 2005 som instruktør med forestillingen PlusQuamPerfectum på Sort/Hvid og har siden arbejdet med et væld af succeser. Her tæller blandt andet den Reumertvindende forestilling Hår på den (2015) på Teater Grob, Dirigenten (2015) på Nørrebro Teater, Koncert for Lou (2016) på Teater Republique samt Tvang (2017) og Beruselse (2019) på Teater V. Line Paulsen og Teatret st. tv har arbejdet sammen på sidstnævnte forestilling samt Nye Begyndelser (2020).

Co-instruktør og koreograf Karina Dichov Lund har arbejdet som koreograf, iscenesætter og co-instruktør på Spørg de voksne (2013) og Griskhed (2016) på Republique, Takt og Tone (2016) på Nørrebro Teater, Vores Stemmer (2019) på Det Kgl Teater, Pan (2021) i Operaen

På scenen kan publikum se frem til at opleve de talentfulde skuespillere Lise Lauenblad og Marianne Søndergaard.

Forestillingen får ur-premiere på Hippodromen på Folketeatret som gæstespil den 7. marts 2022. Senere kan forstillingen også opleves på Mungo Park og efterfølgende på Teater Momentum i Odense. Se spilletider og læs mere om forestillingen her og køb billet her.

Tidligere artikelScenografisk powerpar og Nikolaj Hübbe giver Sylfiden nyt liv
Næste artikelTeatret FAIR PLAY genåbner med verdensberømt dukketeater for hele familien