Spar dame, Det Kongelige Teater, ballet
FOTO: Kizzy Matiakis ©Camilla Winther

Den Kongelige Ballet er den 14. april klar med urpremieren på gyserhistorien Spar dame, der handler om det kendte korttrick. Fortællingen, der er skrevet af den russiske forfatter Alexandr Pusjkin, handler om en ung officer, der sætter sig for at lære det mytiske trick, koste hvad det vil, men intet går som planlagt.

Trinnene er skabt af den engelsk koreograf, Liam Scarlett, der er huskoreograf for Royal Ballet i London. Han har bl.a. stået bag koreografien på ‘Frankenstein’ og ’’En skærsommernats drøm’. Scenografien og de over 100 kostumer er tegnet af den Olivier-vindende kostumedesigner Jon Morell.

Rollen som Spar dame opføres af ballettens solodanserinde, Kizzy Matiakis, og den unge officer spilles af solist Andreas Kaas, der tidligere på året medvirkede i DR-serien ‘I forreste række’. Musikken til balletten er af lavet af den russiske komponist Pjotr Tjajkovskij, der er kendt for at have komponeret ‘Svanesøen’, ‘Nøddeknækkeren’ og ‘Tornerose’.

Den 185 års gamle gyser er en historie om, hvad der sker, når erotisk besættelse og spillelidenskab bliver en uheldig cocktail. Spar dame spiller på Gamle Scene frem til den 19. maj, og du kan læse mere og finde billetter her.

Tidligere artikelThe Olivier Awards 2018: Her er vinderne
Næste artikelFlotte anmeldelser til musicalen ‘Prinsen af Egypten’