Efteråret rusker udenfor og vinterkuldens snigende indtog er ikke til at tage fejl af. Årstiden peger på den perfekte anledning til at skynde sig indenfor i varmen og fordybe sig i mørket på teatrene i Danmark.

I november og december inviterer de mange danske teaterscener på et utal af både spændende, unikke og nytænkende forestillinger, som i den grad er værd at rette sin opmærksomhed mod. De mange forestillinger introducerer vært Sandra Nynne Jensen dig for her i det nyeste afsnit af Teaternyheder.

Hun interviewer blandt andet den unge talentfulde instruktør Anastasia Nørlund til forestillingen SMASK, der spiller på Mungo Park, som er en særlig forestilling om, hvad der sker med det moderne menneske, når kærligheden forlader dem.

Du kan også høre om musicalen Shu-Bi-Dua, der har premiere i morgen den 3. november, teaterforestillingen The Danish Girl og endnu flere opløftende teaternyheder.

Du kan se programmet i videoen ovenfor eller på tv-kanalen dk4 på onsdag den 3. november kl. 21.45 og på lørdag den 6. november kl. 16.00.

Teaternyheder produceres i et samarbejde mellem dk4 og HAVE Kommunikation og PR.

Tidligere artikelHamletScenen & WeBuild præsenterer HORATIOS STAND-UP SHOW – et comedy clash af impro, teater og stand-up
Næste artikelDen Retfærdige Kriger stiller skarpt på Danmark som krigsnation