Sandra Nynne Jensen har i denne udgave af ”Teaternyheder” samlet et lille udvalg af decembers bedste scenekunstoplevelser – både for dem, der er til ægte julestemning, og til dem, der helst vil være fri for jul, men stadig gerne vil i teatret i december.

Første omtale er af den musikdramatiske forestilling ”Nattens ende”, der vises på Ny Carlsberg Glyptotek i København.

Men den seneste udsendelse byder også på meget andet: Blandt andet anbefaling af ”Feministen” på Sydhavn Teater i København og af Teater Momentums performance-installation ”På jorden” samt et interview med operasanger Johan Reuter, som Sandra Nynne Jensen har mødt ved prøverne på Verdioperaen ”Maskeballet” på Operaen i København.

Du kan se programmet i videoen ovenfor eller på tv-kanalen dk4 i dag fredag den 26. november kl. 19.50, lørdag den 27. november kl. 16.30, eller mandag d. 29. nov kl. 02.30.

Teaternyheder produceres i et samarbejde mellem dk4 og HAVE Kommunikation og PR.