Fra næste sæson bliver Luise Skov, der til sommer er færdiguddanet skuespiller, nyt medlem af ensemblet på Aarhus Teater. Det har Trine Holm Thomsen, teaterdirektør på Aarhus, netop udpeget. I sidste måned blev det desuden annonceret, at Inge Sofie Skovbo forlader selvsamme ensemble.
I sidste sæson fik Skov stor ros for sin rolle som Kamma Wilkens i Bjarne Reuters ’Fakiren fra Bilbao’. Hun medvirkede senere i den Reumert-vindende instruktør Rune David Grues opsætning af den græske tragedie ’Medea’. I denne sæson har den 28-årige skuespillerinde kunne opleves i skuespillerskoleelevernes præsentationsforestilling ’Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed’, der blev opført på Aarhus Teater.
Foruden teaterscenen har Skov medvirket i en række kortfilm og spillefilm, blandt andet i ’Guldkysten’ fra 2015 i rollen som Eleonora. Skov har desuden medvirket i Mikael Wullfs TV-serie ’Perfekte Steder’ i rollen som Frederikke, der blev vist på TV2 Zulu.