Anderledes teater om det moderne menneskes hjerne

Ståsteder
FOTO: Ståsteder ©Himmerlands Teater

Himmerlands Teater præsenterer et anderledes stykke, Ståsteder, som er både kalejdoskopisk og kaotisk. Vi er placeret i et tilfældigt menneskes overbelastede hjerne, hvor hjernen er påvirket af samfundets pres og tankemylder, og hvor der ikke er plads til fantasi og mangfoldighed.

Stykket forholder sig til det enkelte menneske og angriber livets mange facetter med et scenisk udtryk. Scenografien skal opleves som sindets krinkelkroge og placere publikum midt i virvaret.

Forestillingen er improviseret frem af spillerne og instruktøren, og undersøger eksistentielle nedslag i et moderne menneskes liv. Den sætter spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er nogen værdier, som vi kan være fælles om.

Ståsteder har premiere den 15. februar og spiller frem til den 10. marts. Du kan købe billetter her.

Previous articleMungo Park laver forestilling om berømt whistleblower
Next articleDanmarkspremiere på nyt værk af banebrydende koreograf