Teatret Svalegangen har netop offentliggjort deres program for sæsonen 2018/19. Det byder blandt andet på fire af teatrets egenproduktioner og elleve gæsteproduktioner.
De fire egenproduktioner er:
EN LILLE SMULE UBEHAG
En one-man forestilling om livet med prostatakræft, fortalt med både humor og alle de følelser, der følger med. Medvirkende er Holger Østergaard.

BREAKING NEWS
En satirisk fortælling om nyhedsmedierne, deres virkning på os, medieforbrugerne, og den evige jagt på vores opmærksomhed. Medvirkende er Anders Vølpert Momme, Matias Hedegaard Andersen, Anna Ur Konoy og Marie Mondrup.

MÆT AF DAGE
Et virtual-reality drama, der handler om mistet livslyst og problematikken omkring aktiv dødshjælp til personer, der ellers er fysisk raske. Medvirkende er Anna Nøhr Tolstrup, Jakob Hannibal, Kirstine Hedrup og Albert Stein Ankerstjerne.

GROUNDED
En one-woman fortælling om en kvindelig jagerpilot, der er blevet gravid og nu flyver fjernstyrede droner i stedet. Forestillingen undersøger emner som moderne krigsførelse, og hvordan det er at være soldat, kvinde og mor på samme tid. Medvirkende er Kaja Kamuk.
Læs mere om alle forestillingerne og find billetter her.