OCEANIC - Foto: Lina Ikse
OCEANIC - Foto: Lina Ikse

Der er lagt op til en kunstnerisk aften til OCEANIC i dansehallerne den 3. og 4. december. 

OCEANIC af Marie Topp og Julia Giertz er nemlig en refleksion over det ”at lytte”. Det er samtidigt et feministisk studie af lydens hierarkier. Med værket inviteres publikum til at lytte med hele kroppen og lade sig konfrontere med lyd og frekvenser, der kan opfattes ubehageligt.

OCEANIC - Foto: Lina Ikse
Masurskålenes unikke og organiske former følger naturens egne mønstre. OCEANIC – Foto: Lina Ikse

På billederne ses de håndlavede masurskåle, der vil være spredt ud over scenegulvet. Scenografien vil underbygge fortællingen om en kvinde, der flyder i et hallucinerende hav og bevæger sig gennem det, der bliver til et mytologisk landskab. Om stykket beskrives det at “kvinden vil fremmane det skete og nuet, stemmer og minder.”

OCEANIC - Foto: Lina Ikse
OCEANIC – Foto: Lina Ikse

Om kunstnerne

Marie Topp er koreograf og danser, som skaber værker i det uafhængige, internationale scenekunstfelt, og har samarbejdet med en række kunstinstitutioner. Senest havde Marie i maj 2021 premiere på ‘Hail to the Good Listener’, et bestillingsværk til Dansk Danseteater.

Julia Giertz er lydkunstner med baggrund i koreografi og teknik. Julia arbejder i sine værker med lyd i relation til mennesker, objekter og elektronik.

De to kunstnere har de sidste 10 år kontinuerligt været involveret i hinandens kunstneriske projekter. Deres værker kan opleves som tidslommer; grænseland, man kan miste orienteringen i. Rum af kraft, følelser og forestillinger, der tillader, at sansernes kompleksitet kan udfolde sig. Kroppen og fantasien er placeret centralt i oplevelsen og i vidensproduktionen.

Den 3. december byder Dansehallerne på et glas i forlængelse af forestillingen.
Den 4. december er der en artist talk med Marie Topp og Julia Giertz efter forestillingen.

Billetter købes på dansehallerne.dk
Mere info: om forestillingen og kunstneren her

Tidligere artikelEventyrteatret præsenterer DET MAGISKE JULEBÅND – en eventyrlig og rørende julemusical for hele familien
Næste artikelFLÆSK, TÆSK OG TONER åbner Odsherred Teaters nye teatersal