Odense Sommerrevy er skudt i gang

Odense Sommerrevy, Odense
FOTO: ©Odense Sommerrevy

I går, torsdag, åbnede Odense Sommerrevy for sin tredje sæson. Revyen bliver fremført af skuespillere Bodil Jørgensen, Niels Olsen, Thomas Mørk, Vicky Berlin og Lars Arvad med Joy-Maria Frederiksen som instruktør.

Odense Sommerrevy har et mål i at tiltrække publikum fra hele landet – ikke kun odenseanere – til en revyforestilling, der blander stand-up, satire og klassisk revy. På den måde håber sommerrevyen på Fyn at ramme bredt i sin appel publikum. Desuden er det revyens styrke, at den blander så mange forskellige genrer, mener arrangørerne af Odense Sommerrevy:

”Ingen andre genre blander på den måde musical, farce, tragedie, satire og gemen plathed i én forestilling. Det kan revyen, og det skal vi udnytte”, skriver de på deres website.

Revyen spiller i naturområdet Fruens Bøge i Odense frem til den 9. juni. Læs mere og find billetter her.

Previous articleKøbenhavns Musikteater lukker ned
Next articleOversigt: Årets danske revyer