Foto: Emilia Therese

Det EUROPÆISKE SLAGTEHUS

Odense Teater har urpremiere på deres største Shakespeareforestilling DET EUROPÆISKE SLAGTEHUS den 15. september 2022.

DET EUROPÆISKE SLAGTEHUS bliver sæsonens første premiere på Store Scene hos Odense Teater. Det bliver storslået og imponerende, når instruktøren Tue Biering står i spidsen for hele Odense Teaters ensemble i en vild opsætning af William Shakespeares ”War of the Roses” – otte store kongedramaer samlet i én episk fortælling.

Historiske kongedramaer

Odense Teaters opsætning af forestillingen DET EUROPÆISKE SLAGTEHUS er en nyskrevet bearbejdelse af otte af William Shakespeares største historiske kongedramaer. I forestillingen samles de i én vild fortælling om de virkelige hændelser og politiske konflikter, der fandt sted i England. Og senere fik Frankrig til at brænde. Hele Odense Teaters ensemble er med i forestillingen, når tæppet går op til en udvidet scene, hvor dyr og mennesker fortæller historien om civilisationers blodige fødsel og fald og den endeløse kamp om tronen med alt, hvad det indebærer af magtspil, bedrag og politiske intriger.

Teaterdirektør Jacob Schjødt udtaler:

Det er en stor drøm, der nu går i opfyldelse. Hele Odense Teaters ensemble i det største af alle Shakespeareværker i Tue Bierings iscenesættelse. Jeg tør godt at love, at det bliver en once-in-a-lifetime teateroplevelse, som man ikke må gå glip af.”

Modig instruktør

Forestillingen er lagt i hænderne på instruktør Tue Biering, som har et væld af priser og nomineringer på CV’et for teateroplevelser som Pretty Woman A/S, Viljens Triumf og Pigen og bomberne. Han har desuden stået bag Dogville på Odense Teater 2016. Tue Biering har store ambitioner, når det gælder sæsonens første store opsætning i 2022/2023 på landsdelsscenen i Odense. Han udtaler sig:

“Odense Teater har en fantastisk scene og et supersejt ensemble, så jeg glæder mig helt enormt til at vende tilbage. Det er en idé, som jeg har haft længe, men heldigvis havde Jacob Schjødt og Odense Teater modet til at kaste sig ud i den første danske udgave af dette enorme værk.”

DET EUROPÆISKE SLAGTEHUS har premiere på Odense Teater den 15. september og spiller frem til 8. oktober. Forsalget til DET EUROPÆISKE SLAGTEHUS på Odense Teater begynder den 9. maj.

Tidligere artikelVerdens sjoveste musical? Oplev THE PRODUCERS!
Næste artikelNy tragikomisk teaterforestilling stiller skarpt på arbejdspresset i den offentlige sundhedssektor