Himlen kalder jorden
Forestillingen Himlen kalder jorden spiller i Krudttønden. Foto Ingrid Riis.

Der er lagt op til en festlig åbning, når Østerbros ny bydelsteater HUND & CO. for børn og familier holder premiere på HIMLEN KALDER JORDEN den 18. januar.

Åbningsdagen skal markeres med et brag på KRUDTTØNDEN i København.

Her får Østerbros nye bydelsteater for børn og familier virkelig lejlighed til at vise hvad de står for.

Ny synlig kulturinstitution på Østerbro

Forestillingen HIMLEN KALDER JORDEN er frit baseret på Ulf Starks bog ‘NÄR JAG BESÖKTE HIMLEN’, og er en co-produktion med Teatret Masken. Den handler om at turde overvinde sin frygt, og gribe fat i livet, og er specielt egnet til de fem til tiårige.

Teater Hund & Co. skal fremover være en aktiv og synlig kulturinstitution på Østerbro. De skal både være et progressivt forestillingsrepertoire, udbydere af workshops til skoler og institutioner og agere samarbejdspartnere med diverse andre aktører i bydelen.

Teater Hund & Co. er kendt for at formidle store eksistentielle temaer i forestillingerne på en måde, så selv de sværeste emner bliver tilgængelige for alle, uanset alder.

Gratis forestilling

HIMLEN KALDER JORDEN spiller gratis for gæsterne kl. 12.00 & kl. 14.00.

Kl. 13.00 kan man opleve fantastiske TROMME KALLE kendt fra Ramasjang, og kl. 15.00 runder børnekoret fra Østerbro Musikskole dagen af.

Derudover kan man også møde karakterer fra nogle af teatrets tidligere forestillinger, deriblandt bæredygtige Therese Glahn. Man kan også deltage i Østerbro Billedskoles krea-værksted og møde Teater Hund & Co.s børnebestyrelse DE GYLDNE HVALPE, når de afholder konkurrencer med fede præmier for både børn og voksne.

Teatret sørger for varme hunde (øko-hotdogs) til de sultne og tørsten kan slukkes i Krudttøndens Café.

Teater Hund & Co’s forestilling HIMLEN KALDER JORDEN spiller fra den 18. januar til 9. februar på Krudttønden i København.

Læs mere om TEATER HUND & CO’S åbningsforestilling HIMLEN KALDER JORDEN og bestil gratis billetter  her