Aarhus Teater, Lars von Trier, Dancer in the Dark, Liv Helm, Stine Pilgaard, Overheard
FOTO: Artwork Yellow1.dk ©Per Arnesen

Den 26. oktober er der premiere på forestillingen Dancer in the Dark på Aarhus Teater. Forestillingen bygger på Lars von Triers film fra 2000, der vandt de Gyldne Palmer i Cannes.

Dancer in the Dark handler om den næsten blinde Selma (i filmen spillet af sangerinden Björk). Hun arbejder hårdt på en fabrik for at kunne brødføde sig selv og sin søn Gene. Samtidig sparer Selma op til en øjenoperation til Gene, der lider af den samme blindhedssygdom som hende selv.

Midt i slid og slæb flygter den svagtseende Selma ind i en drømmeverden. Den er fuld af lyd, musik og sang. Forestillingen på Aarhus Teater har nykomponerede sange og musik, der viser hvordan, hun skaber en verden ud fra lydene omkring sig, i takt med at synet svigter hende.

Dancer in the Dark er iscenesat af Liv Helm, der også stod for iscenesættelsen af forestillingen Transfervindue på Det Kongelige Teater. Sangteksterne er oversat af forfatter Stine Pilgaard. Lydside og musik er skabt af kunstnerduoen Overheard.

Læs mere om forestillingen og find billetter her.

Tidligere artikelTo events står bag nyt samarbejde i operaverdenen
Næste artikelKvindetabuer, tryllekunst og poesi på Teatret ved Sorte Hest