Litteratursmagninger
FOTO: Litteratursmagninger ©Husets Teater

I 2017 indgik Forlaget Rosinante&co og Husets Teater et samarbejde kaldet Litteratursmagninger, hvor skuespillere læser nye udgivelser inden for dansk litteratur højt. Den 25. april vender arrangementet tilbage, og her præsenteres to nyere forfatterstemmer samt tre mere etablerede forfattere. De fem forfattere er følgende:

Nanna Goul med værket ‘Erle Perle’. Goul er forfatter samt kritiker og skribent ved Dagbladet Information. Hendes første roman ‘Privat skov’ udkom i 2012 og senest udkom ‘Erle Perle’ i 2017.

Emma Bess med ‘Mødre, døtre, søstre’. Bess er uddannet fra Forfatterskolen og debuterede i år med den anmelderroste novellesamling ‘Mødre, døtre, søstre’.

Jesper Wung-Sung med ‘En anden gren’. Wung-Sung debuterede i 1998 med novellesamlingen ‘To ryk og en aflevering’ og har siden både skrevet bøger for både børn, unge og voksne. I februar 2018 vandt han De Gyldne Laurbær for ‘En anden gren’.

Nikolaj Zeuthen med ‘Buemundet guitarfisk’. Zeuthen debuterede med digtsamlingen ‘Oliebål’ i 2009 og har udgivet både skuespil, tegneserie og romaner. ‘Buemundet guitarfisk’ udkom i 2018.

Julia Butschkow med ‘Granit’. Butschow debuterede i 1997 med digtsamlingen ‘Lyttekomplex’ og har skrevet romaner, noveller, kortprosa og skuespil. Hun modtog i 2017 Jan Sonnergaards Mindelegat.

De forskellige udgivelser bliver læst højt af de tre skuespillere Jens Albinus, Charlotte Munck og Morten Burian, og alle tre er aktuelle i Husets Teater næste sæson. Litteratursmagninger er gratis, men for at deltage skal billetter bestilles via dette link.

Tidligere artikelTina Turner-musical har verdenspremiere i London
Næste artikelNye tal fra Danmarks Statistik: Publikum vælger teatret til