Årets musical på Aalborg Teater bliver den verdensberømte The Sound of Music med Karoline Brygmann i hovedrollen som nonnen Maria, der bliver barnepige for enkemanden Kaptajn von Trapps syv børn.

Maria smitter alle med sin livsglæde og musikalitet, der også får kærligheden til at blomstre mellem hende og den strenge Kaptajn von Trapp. Men nazisterne er faretruende tæt på og familien må derfor flygte over bjergene til en ny fremtid.

The Sound of Music havde sin urpremiere på Broadway i 1959, hvor den blev en kæmpe succes. I 1965 blev den filmatiseret og endte dengang som den bedst sælgende film i USA nogensinde.

Musicalen på Aalborg Teater spiller fra den 5. maj–16. juni og er en vidunderlig teateroplevelse for hele familien. Læs mere og køb billetter her.

Tidligere artikelRytteriet starter indledende øvelser til nyt show i Tivoli
Næste artikelWaage Sandø og hustru som jødisk ægtepar i klassisk skuespil