Stifters Dinge, SPOR festival
FOTO: Stifters Dinge ©Mario del Curto

Under SPOR festivalen, der foregår den 3.-6. maj, kan man blandt andet opleve de to musikdramatiske forestillinger Stifters Dinge og Blik for Blik.

Stifters Dinge er skabt af den internationalt anerkendte komponist og instruktør Heiner Goebbels. Det er et værk, der befinder sig i krydsfeltet mellem performativ installationskunst og musikteater. Forestillingen er et ‘no-man’ show, hvor der blandt står fem klaverer uden pianister. Den blander lyd, billeder og sanselige elementer som vind, tåge, vand og is, og fokus er både at kunne se, mærke og høre.

Man kan også opleve forestillingen Blik for Blik, som er en eksperimenterende opera om kærlighed, valg og konsekvenser. Det er en historie om kærlighedsrelationens natur og særligt med fokus på dens vrangsider. Med forestillingen søger komponisten Niels Rønsholdt at udfordre og nedbryde traditionelle forestillinger om, hvad opera er og kan være.

SPOR festival har siden 2005 arbejdet med at aktualisere og udbrede den nyeste lyd- og tonekunst, nationalt såvel som internationalt. Du kan købe billetter til festivalen her og læse mere om festivalen via deres hjemmeside www.sporfestival.dk.

Tidligere artikelRost forestilling om revy-stjerne forlænger spilleperiode
Næste artikelTeater om Arne Jacobsen og PH på Dansk Arkitektur Center