Foto: PR-foto, Papirteatret Meklenborg

Katapult kan du fra d. 4.-8. oktober genopleve Papirteatret Meklenborgs specielle papirteaterkoncert MOTHER, TELL ME MORE. Den specielle forestilling bygger på tekster, der er skrevet af Roger Keith “Syd” Barrett, som var en del af det tidlige Pink Floyd. En oplevelse, som allerede blev rost tilbage i 2011, hvor den blev opsat første gang.

Lyden af Pink Floyd

Papirteatret Meklenborg vender tilbage til Teater Katapults studioscene, Kabinettet, når en tekst skrevet af Roger Keith “Syd” Barrett – den oprindelige sangskriver og guitarist i legendariske Pink Floyd – toner frem i en helt særlig form; en papirteaterkoncert. MOTHER, TELL ME MORE er nemlig lavet i det helt specielle format, hvor karakterer og kulisser er lavet i papir, og hvor lys og lyd skaber stemningerne på scenen, når miniature teaterkoncerten spiller.

MOTHER, TELL ME MORE handler om Syd og Emily, som publikum følger fra deres barndomsforelskelse, som gennem stykket vokser sig til den voksne længsel efter det svundne. Disse følelser bliver fortolket gennem Syd Barrets surrealistiske sangunivers, der er fuld af længsel og poesi.

Sangene bliver fortolket musikalsk af det århusianske band Undertow, der også betegnes som Papirteatret Meklenborgs husorkester. Til at sætte vokal på musikken, får de hjælp af solisterne som Jakob Dahn og Mimse Frisk Jensen. Forestillingen er med til at gøre den gamle kunstform papirteater aktuel ved at gribe fat i nutidige fortællinger. Det er designeren Suse Hartung leverer de surrealistiske rammer og musikken skaber et særligt sangunivers om de to hovedpersoner, Syd og Emily.

Foto: PR-foto, Papirteatret Meklenborg

En tidligere succes

Forestillingen MOTHER, TELL ME MORE er en genopsætning. Sidst den spillede var i efteråret 2011, hvor en fik masser af ros. Det tidligere DR2-program ”Smagsdommerne”, fik for alvor papirteaterkoncerten på alles læber, da de anmeldte og omtalte forestillingen. Det betød også, at de var nødt til at sætte ekstra forestillinger op.

Information beskrev dengang forestillingen som ”… den uimodståelige dukketeaterkoncert MOTHER, TELL ME MORE over Pink Floyd-sange for de voksne med psykedeliske papirprojiceringer af Syd Barrett i Suse Hartungs vilde dukketeatersyreflip på Svalegangen.”

MOTHER, TELL ME MORE spiller på Katapult d. 4.-8. oktober. Læs mere om forestillingen og køb billetter HER

Tidligere artikelBjörks musik udfoldes i en unik dobbelt-danseforestilling
Næste artikelSjællands Teater fejrer FAIR PLAYs 50 års jubilæum