Polens poet Wislawa Szymborska formidles på Bådteatret

Den polske digter og nobelprisvinder i litteratur Wisława Szymborska døde i 2012 i en alder af 88 år.

Kort efter blev ideen om at lave en forestilling om hendes digte født. Det skete en februar-dag samme år. Kort efter at skuespilleren Bodil Lassen havde læst Torben Brostrøms nekrolog over den store lyriske forfatters død.

Den 16. marts kan Teater9liv derfor afholde premiere på poesi-performancen “En kat i en tom lejlighed”Bådteatret i København.

Szymborska ønskede ikke et fokus på sin egen biografi; hverken i sine digte eller i interviews. Hun var overbevist om, at dét hun gerne ville fortælle om sig selv, blev fortalt gennem hendes digte. Og præcis ud fra den overbevisning er forestillingen, der sættes op på Bådteatret i København blevet skabt.

Tretten højaktuelle digte læses op

Konceptet er enkelt; Szymborskas digte spilles og dramatiseres ikke – de formidles blot, så de kommer til at stå som øjebliksbilleder, hvor fortolkning og oplevelsen er afhængig af den, der lytter og ser.

Bådteatret
“En Kat i en Tom Lejlighed” af Teater9Liv. Foto: PR

Der læses tretten højaktuelle digte. Alle  beskriver de menneskets livtag med tilværelsen, og rammer én lige i hjertekulen. Med klarhed, bid og humor beskriver hun magtforholdene i Europa.

Fra ”En kat i en tom lejlighed” over ”Terroristen står og kigger” til ”Hitlers første fotografi”.

Forestillingen beskriver Szymborskas verden gennem de digte, som læses og citeres. På scenen står Bodil Lassen, mens Isabelle Reynaud er forestilingens instruktør.

“En Kat i en Tom Lejlighed” af Teater9Liv, en visuel poesi performance spiller fra den 16. – 21. marts Bådteatret i København.

Man kan læse mere om forestillingen og bestille billetter her

Previous articleNycirkus vender tyngdekraft og kønsstereotyper på hovedet
Next articleJens Jørn Spottag: Mutter Courage skal provokere