Den 10. september har Uppercut Danseteater premiere på SAMBA – den første forestilling i trilogien PLEJER ER DØD koreograferet af Stephanie Thomasen. SAMBA er rå og urban. SAMBA er fællesskab og sanseligt scenekunstnerisk samvær. SAMBA er cirkler og samhørighed. SAMBA er alt det, der opstår i rummet imellem os.
Om SAMBA
SAMBA er udsprunget af Uppercut Danseteaters møde med den
oprindelige brasilianske sambakultur, som den stadig kan opleves
på Pedra do Sal i Rio de Janeiro.
Kraften i de interimistiske gade-koncerter og de følelsesladede publikumsreaktioner, som musikken fremkalder, er en direkte inspiration for forestillingen. Med udgangspunkt i et autentisk samba-set up, ikke at forveksle med den kommercielle karnevalskultur, men med musikere i midten og publikum i cirkler omkring, engagerer vi tilskuerne i en fællesskabt cocktail af krop og musik. Målet er at opnå samme sammenhørighed og nærvær som det vi oplevede i Pedro do Sal. Vi stod i flok, i
cirkler. Den rå energi blev kastet ind mod musikken og føltes som en blød nuklear bombe, som langsomt blev komprimeret i vores indre, og gradvist blev kastet tilbage mod publikum – ud i cirklen.
Det oplevedes som en dialog. En stærk sammenhørighed og nær-
vær. Ingen på Pedra do Sal stod med mobilerne fremme. Alle var en del af nuet, tilstede i nuet, sammen om nuet. PLEJER ER DØD Samba er støttet af Statens Kunstfond, Augustinus Fonden og William Demant Fonden.