Tatovering. Foto: Mungo Park

Den 28. februar har Mungo Park premiere på forestillingen Tatovering af teaterdirektør Anna Malzer.

Det sker kun én måned efter Anna Malzers anmelderroste publikumssucces De Hovedløse, som du kan læse mere om her. Der er lagt op til endnu en succes, når modtageren af Talentprisen til Årets Reumert 2019, både har skrevet og instrueret sin første forestilling.

Døden er både tæt på og langt væk

I den nye forestilling Tatovering er fokus flyttet fra den internationale scene i Frankrig til det meget nære og alligevel fjerne, nemlig døden.

“Døden optager mig tematisk, fordi jeg oplever at leve i et samfund, hvor vi ingen eksistentielle redskaber har tilbage til at tackle den. Hvor vi i livet konstant forsøger at glemme, at den findes. Når den så kommer, er den så fremmed, og den sender os ind i kriser, hvor vi bliver brutale ved os selv og andre. Jeg er vokset op i et miljø, hvor vi har mistet flere drenge i min omgangskreds, før de fyldte 25 – til alt fra krigen i Afghanistan til psykisk sygdom.” siger Anna Malzer om forestillingen.

Jeg har lige mistet min egen far, og jeg har skrevet teksten midt i min sorg. Men den er ikke autofiktiv. Den handler om en pige, som på en og samme tid vil gennemskue sit eget lille liv og de store systemer. Hun er både privat, politisk, sludrende og eksakt. Som vi jo nok alle sammen er,”

Tatovering. Foto: Mungo Park

Kan man miste noget man aldrig har haft?

Tatovering er en fortælling om en kvinde i tyverne, der må tage afsked med sin far, som hun aldrig har kendt, da han pludselig ligger for døden. Det kaster hende tilbage til skelsættende situationer i hendes faderløse ungdom i 00’erne. Situationer, der sætter dybe spor i hendes endnu spinkle krop.

Fortællingen bevæger sig tæt op af Anna Malzers eget liv, men hun forklarer alligevel: “Tatovering er selvfølgelig fiktion, men temaet er både personligt og politisk for mig som dramatiker. Jeg skrev teksten for to måneder siden, lige efter min egen far også døde for tidligt. Den handler ikke om ham specifikt, men historien strømmede ud af mig. Derfor emmer den nok af et slags kontroltab, en rablen, der nogle steder er vrøvlende og nogle steder knivskarp. En tone som jeg ikke var kommet til, hvis jeg ikke stod midt i en krise.”

Tatovering veksler ind og ud mellem nutiden med den døende far, og fortiden i et broget ungdomsmiljø, hvor man taler alverdens forskellige sprog i opgangene, mens Danmark går i krig i Mellemøsten.

Manglende faderfigur er lig med…

Historien er før fortalt. Det former mennesker, når de vokser op med en fraværende far eller måske helt uden en. Fortællingerne er dog oftest med mænd i hoverollerne. I alt fra Hamlet til film som Fight Club og 8 Mile er det mænd og deres følger efter en faderløs opvækst. Tilbage er så spørgsmålet: Hvad gør det ved en kvinde og hendes forhold til det maskuline, når hun vokser op uden en faderfigur?

Det forsøger Tatovering at skildre. Forestillingen består af fragmenterede oplevelser, der undersøger, hvordan det er at vokse op i et maskulint miljø, der samtidig mangler konkrete maskuline rollemodeller.

Læs mere og køb billet her.