Møder - i mørket, Carte Blanche
FOTO: Møder – i mørket ©Bo Amstrup

Fra den 14.-16. september afholdes Horsens Teaterfestival for 33. gang, og nu er festivalen klar med årets program. Her er det scenografiske rum i fokus.

Teaterfestivalen har i år indgået et samarbejde med Horsens Kunstmuseum om installationsteater. På kunstmuseet kan man opleve to installationsforestillinger: Lysstof – den magiske natur og Møder – I mørket.

Årets festival går digitalt, og publikum bliver involveret i forskellige aktiviteter rundt om i Horsens. I åbningsforestillingen Menneskesøen vil publikum gennem en gratis app og deres smartphones blive deltagere og udføre instrukser, der skaber fortællingen. Byrummet og deltagerne udgør heraf scenen, scenografien og fortællingen.

Det scenografiske rum og scenografiske fortællinger er i centrum for flere af årets forestillinger. Under Faglig Forum kan deltagerne blandt andet blive klogere på teatrets ”rummelighed” med kunstnere, som har fokus på rummet og dens visualitet i deres arbejde.

Læs meget mere om Horsens Teaterfestival og årets program her.

Tidligere artikelKan lyd danse? Ny forestilling undersøger samspillet mellem lyd og krop
Næste artikelRepremiere på Den Standhaftige Tinsoldat i Tivoli