Random © Pressefoto

Livingstones Kabinet og Teater Momentum præsenterer den anmelderroste forestilling RANDOM i hele landet, med premiere på Teater Momentum d. 18. marts 2019.

RANDOM er en eksplosion af live-musik, dans og klassisk skuespil, hvor drømme mødes og skaber substans i en ”random” verden. Det er en larmende, humoristisk protest mod de kræfter i vores samtid, som forsøger at undertrykke den vidunderlige rodebutik, der udgør vores fælles menneskelighed. Menneskers overlevelse er afhængig af regelmæssige hjerteslag, men vores bevidsthed er bundet af det kaos, der hersker hjernen. Lige når man tror, at man har det hele under kontrol, så falder det hele fra hinanden, men sådan er livet jo bare, ikke? Altid “random”, og et forsøg på at skabe mening i det meningsløse.

Forestillingen har tidligere spillet på Teater Momentum i marts/april 2017, og rykkede, efter en kæmpe succes i det fynske, til hovedstaden, hvor den kunne opleves i Dansehallerne under festivalen CPH Stage. Nu er forestillingen tilbage på 10 forskellige teatre i Danmark.

Udover Odense kan RANDOM opleves i Hørsholm, Herning, Holstebro, Helsingør, Aarhus, Valby, Svendborg, Næstved og Nykøbing F i perioden fra 18. marts til 11. april 2019.

Læs mere information om forestillingen her, og se tourplan + billetkøb her.