Regeringsjubilæum: Ballet i Tivoli

Tivoli fejrer Dronning Magrethe med international ballet
I anledning af Majestætens 50-års regeringsjubilæum, afholder Tivoli en gallaforestilling lørdag den 21. maj. Der vil være aktiviter for besøgende i forlystelseshaven og en balletgalla i Koncertsalen, der bliver overværet af Hendes Majestæt Dronningen samt medlemmer af den royale familie.
Balletgallaen vil blive fremført både den 21. maj og 22. maj.

Udenlandske balletkompagnier gæster København
Tivoli’s balletchef Peter Bo Bendixen har inviteret nogle af de helt store kompagnier såsom Hamburg Ballett, Royal Ballet London, Den Kgl. Ballet, New York City Ballet og Tivoli Balletteater. Selve balletgallaen er i tre akter, hvor hver akt har sit eget tema. Første akt er værker, Dronningen har et personligt forhold til. I anden akt er det indslag af nyere dato, hvor den sidste akt består af balletperler danset af solodansere.

Summen af aktiviteter i forlystelseshaven 
I løbet af dagen kan gæster nyde en udstilling med udvalgte balletkostumer designet af Dronningen, og Tivoli-Garden vil optræde med et særligt værk i dagens anledning.
Har man ikke fået billet til balletgallaen, vil det også være muligt at se den transmitteret på Plænen. Til sidst slutter aftenen af med et fyrværkeri-spektakel. Dagen efter bliver festlighederne gentaget, så publikum har en ekstra chance for at se balletforestillingen.

Previous articleAalborg Kongres- og Kulturcenter: Ny røvertrio i Kardemomme By
Next articleGrin på Teatret ved Sorte Hest