Kvinde kend din krop, Mungo Park
FOTO: Henrik Prip og Marianne Mortensen ©Mungo Park

Mungo Parks roste forestilling Kvinde kend din krop, baseret på de populære håndbøger af samme navn, er aktuel igen. Forestillingen blev opført for første gang i 2010, og i 2011 modtog den en Reumert for ‘Årets store, lille forestilling’.

Håndbogen ‘Kvinde kend din krop’ blev første gang udgivet i 1975, og den blev set som et manifest for rødstrømpebevægelsen. Siden den første bog har hvert årti fået sin egen håndbog. Mungo Park var de første til at dramatisere håndbøgerne, og forestillingen er en collage af udtræk fra bøgernes vejledning, vævet sammen af tanker, følelser og erfaringer fra kvindelivet.

På scenen var det oprindelige cast Kasper Leisner og Maria Rich, som også var med til at udvikle forestillingen. I 2015 overtog Marianne Mortensen og Henrik Prip rollerne, og de står stadig i den aktuelle forestilling.

Kvinde kend din krop kan opleves på hhv. Mungo Park fra i dag til og med den 7. juni, og på Betty Nansen Teatret den 25.-28. maj. Du kan læse mere og finde billetter for begge teatre her.