Siegfried, den tredje del af Wagners Niebelungens Ringe, kan opleves den 21., 24. og 27. august i Musikhuset Esbjerg.
Med SIEGFRIED præsenterer Den Ny Opera endnu en del af Wagners monumental værk NIBELUNGENS RINGE. Publikummet kan i Esbjerg opleve, hvordan den tredje opera i Wagners Nibelungens Ringe rummer både det drabelige, det magiske og det dybt menneskelige. Instruktør Kasper Wilton fokuserer på følelser af jalousi og hån og en mors beskyttelse – i fortællingen om gudernes undergang.
Om Værket
Titelrollen som Siegfried, spilles af Magnus Vigilius. I rollen som Wagners stærke kvindeskikelse Brünnhilde ses Trine Bastrup Møller, der for nylig modtog Reumertprisen som Årets sanger. Som noget nyt har operaen inviteret til åbne prøver frem til premieren den 21. august, og for operachef Lars Ole Mathiasen er det oplagt at give adgang til den kreative proces. Han omtaler Wagners værk som ”Legoklods-musik”, fordi komponisten udstyrer både personer og ting med fængende musikalske temaer – ledemotiver – og de bliver gentaget og lagt oven på hinanden og tilpasset. Den prisbelønnede operachef ønsker at række ud mod publikum og give lejlighed til at se eventyret blive ”bygget”: – Vores vision er, at det skal være en ”Ring” for alle.
Tredje led i Wagners monumentalværk
Uanset om man hører Wagner for første eller 117. gang, er der en klar historie. Nybegynderen skal kunne nyde Siegfried umiddelbart, og kenderen vil få et mylder af detaljer at gå på opdagelse i. Fortællingen om Siegfried foregår efter Rhinguldet og Valkyrien og før Ragnarok. Det er fortællingen om kampen mellem magt og kærlighed. I Siegfried møder vi en frygtløs helt, som dræber en drage og skaffer den magiske ring. Med et kys og konstateringen ”Das ist kein Mann!” vækker han Brünnhilde, som er udset til at give ringen tilbage til Rhindøtrene, så harmonien i verden kan genoprettes.
Til sommerens store satsning har Den Ny Opera hyret et internationalt hold af sangere. Udover Magnus Vigilius og Trine Bastrup Møller er det Niklas Björling Rygert, Jens Søndergaard, Jesper Buhl, Jesper Brun-Jensen, Anna Larsson og Sofie Lund.
Efter premieren den 21. august i Musikhuset Esbjerg er der yderligere to forestillinger, den 24. og 27. august.
Sønderjyllands Symfoniorkester spiller i ægte Wagner stil i en udvidet orkestergrav, så den er magen til komponistens festspilhus i Bayreuth. Musikalsk ledelse har Harry Sever og Lars Ole Mathiasen.
Siegfried er tredje del af Wagners store Ring-cyklus og opføres den 21., 24. og 27. august i Musikhuset Esbjerg.
Forestillingen starter kl. 15.00 den 21. og 27. august og kl. 17.00 den 24. august. Pga. værkets længde er der i en af pauserne mulighed for at nå at spise en let middag.
Spilletiden
21. august & 27. august 2022
Start 15.00 / Slut ca. 21.00
15.00 AKT I
16.20 Pause (30 minutter)
16.50 AKT II
18.10 Pause: (90 minutter)
19.40 AKT III
21.00 Slut
24. august 2022
Start 17.00 / Slut ca. 22.30
17.00 AKT I
18.20 Pause (70 minutter)
19.30 AKT II
20.45 Pause (30 minutter)
21.15 AKT III
22.30 Slut
Du kan købe billetter samt få mere information om forestillingen ved at klikke her.