Jordmoder til tiden, Riddersalen, teater
FOTO: Signe Birkbøll og Ragnhild Kaasgaard ©Dennis Westerberg

Teatret Riddersalen har i de seneste år opført Frederiksbergsfortællinger ved Kiosken i Lorrys Have. Her har formålet været historiefortællinger om lokaliteter og personligheder, der har sat deres præg på Frederiksberg. Nu er Riddersalen klar med årets forestilling, Jordemoder til tiden.

I Jordemoder til tiden møder man to jordemødre, der har taget imod ALLE børn, der nogensinde er blevet født på Frederiksberg. Tilsammen har jordemødrene en hukommelse som en elefant. De husker hvilke børn, der blev født hvornår, samt hvordan det gik dem hver især.

Siden 2015 har omkring 10.000 gæster været forbi og set forestillingerne. Frederiksbergs Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg har valgt at støtte Frederiksfortællingerne ved Kiosken frem til 2020 til glæde for borgere i alle aldre.

Jordemoder til tiden er en forestilling for hele familien og kan opleves fra hhv. 3.-22. juni og 21. august -2. september. Der er fri entré.

Tidligere artikelKenneth Bøgh Andersens “Djævelens Lærling” opsættes som musical
Næste artikelCPH STAGE er i gang – dette kan du opleve på Teater V