Romeo og Julie, Moscow City Ballet, ballet, Musikhuset Aarhus
FOTO: Romeo og Julie ©Musikhuset Aarhus

De fleste kender Shakespeares klassiske kærlighedshistorie om Romeo og Julie, men de færreste har oplevet den som andet end film eller teater. Det er der nu en unik mulighed for i Musikhuset Aarhus.

Her opfører det anerkendte danseensemble Moscow City Ballet Shakespeares udødelige fortælling fra 1595, hvor kærlighed og drama udfoldes gennem balletdansens fortryllende udtryksformer.

Moscow City Ballet blev grundlagt i 1988 og har siden rejst over hele verden med andre velkendte titler på repertoiret såsom ‘Svanesøen’, ‘Tornerose’ og ‘Nøddeknækkeren’. Størst succes har de haft i Storbritannien, hvor de siden 1991 har optrådt mere end 800 gange.

Romeo og Julie vises den 7. marts i Musikhuset Aarhus, og du kan købe billetter her.