FOTO: Ellen Hillingsø og Henrik Koefoed i 'Liva' ©Thomas Petri

Folketeatret forlænger spilleperioden på forestillingen Liva, der handler om revy-stjernen Liva Weel. Den anmelderroste forestilling er en fusion af revy, kammerspil og teaterkoncert.

I fortællingen møder vi Liva, der insisterer på sin frihed, både kunstnerisk og personligt. På begge fronter oplever hun en opblomstring under krigen, da friheden er under pres. Sammen med Poul Henningsen skriver hun den kendte tekst til sangen ‘Man binder os på mund og hånd’. Hun synger sig lige ind i danskernes hjerter, og en række sange fra 1930’erne og 1940’erne indgår i forestillingen.

Rollen som Weel bliver spillet af Ellen Hillingsø, der både er kendt inden for film, tv, radio og lydbøger. Udover Hillingsø kan man opleve Birgitte Raaberg, Henrik Koefoed og Karsten Jansfort, der optræder som både mænd, elskere, veninder, påklæderske, teaterdirektør, familiemedlemmer og revyforfattere.

Den prisvindende instruktør Rolf Heim står for iscenesættelsen, og Jens Krøyer står for musikken. Liva spiller den 3.-6. maj, og du kan finde billetter til forestillingen her.

Tidligere artikelRasmus Botoft spiller en af verdenslitteraturens store figurer
Næste artikelOplev to musikdramatiske forestillinger på SPOR festival