Peer Gynt
FOTO: Peer Gynt ©Gudmund Thai

Sæson 18/19 byder på et væld af forestillinger, der er baseret på bøger. Vi har samlet et udpluk, der kommer til efteråret.

Peer Gynt:
Folketeatret åbner deres næste sæson med forestillingen Peer Gynt, en dramatisering af Henrik Ibsens klassiker af samme navn. Fortællingen handler om lykkeridderen Peer Gynt, der drager ud i verden med ambitioner om at finde sig selv og blive til noget stort. Forestillingen har premiere den 24. oktober og spiller frem til den 16. december. Derefter drager den på turné rundt i landet. Find billetter her.

MULEUM
FOTO: MULEUM ©Husets Teater

Muleum:
TEATRETs forestilling MULEUM gæster Husets Teater og har premiere den 27. oktober. Forestillingen er en dramatisering af den norske forfatter Erlend Loes roman. Forestillingen handler om pigen Julie, der har mistet sin familie i et tragisk flystyrt. Hun vælger efterfølgende at rejse meget med fly for at opsøge så mange farlige situationer som muligt – her skriver hun i sin dagbog, Muleum. Find billetter her.

Pelle Erobreren:
Martin Andersen Nexøs berømte roman, Pelle Erobreren, bliver sat i scene på det nyrenoverede Østre Gasværk Teater og får premiere den 25. oktober. Handlingen kredser om en dreng, der udfordrer sin skæbne, og hvis far ønsker et bedre liv for sin søn, end han selv har haft. Ud fra fortællingen bliver Danmark det velfærdsland, vi kender. Find billetter her.

Pelle Erobreren, teater, Østre Gasværk Teater, forestilling, Thomas Bo Larsen
FOTO: Pelle Erobreren ©Natascha Rydvald

Misery:
På Republique kan du opleve forestillingen MISERY, som er baseret på Stephens Kings roman fra 1987. Hovedpersonen Paul Sheldon vågner op i en fremmed seng efter at have kørt galt i sin bil. Sygeplejersken Annie Wilkes har reddet ham, men snart opdager Paul, at han er blevet taget til fange af hende. Forestillingen har premiere den 13. september. Find billetter her.

Orlando:
På Betty Nansen Teatret åbnes sæsonen med Virginia Woolf-klassikeren Orlando fra 1928. Handlingen strækker sig over fire århundreder, hvor tid, liv og køn er opløst. Hovedpersonen skifter undervejs køn, som var det det mest naturlige. Forestillingen handler om livets eksistentielle grundspørgsmål: Hvem er vi, og hvorfor er vi det? Forestillingen har premiere den 14. september. Find billetter her.