Shakes spiller Macbeth under åben himmel I Ørstedsparken. Foto: Jakob Søby.

Fra i morgen den 5. august og frem til den 27. august skruer teaterkollektivet Shakes op for charmen, når de tager Shakespeares klassiker Macbeth under kærlig behandling. Det er på 5. år, at Folketeatret og Shakes inviterer til gratis Shakespeare i Ørstedsparken. I vanlig overdådig Shakes-stil vil Mads Risom, Karin Bang Heinemeier, Rikke Bilde og Anders Budde folde sig ud i flamboyante kostumer med in-your-face-attitude tilsat 80’er pop.

Shakespeare ud af teaterstøvet og ned på gadeplan

William Shakespeares Macbeth er en blodig komedie om magtbegær, grådighed og fortrydelse. Om kvinder og mænds forskellige måder at komme frem i verden på og om kærlighed, længsel og mord.

Kunstnerkollektivet Shakes ønsker at gøre Shakespeare tilgængelig for alle. Ved at fusionere Shakespeares klassiske tradition med alskens pop, mode og slang, ønsker de at hive Shakespeare ud af teaterstøvet og ned på gadeplan. På den måde kan alle få glæde at den britiske poets udødelige fortællinger.

Shakes’ Macbeth er bearbejdet af dramatiker Thomas Markmann, og instrueret af Thomas Hwan, mens scenografi og kostumer er skabt af Julie Forchhammer.

Shakes I Ørstedsparken. Foto: Jakob Søby.

Shakes er helt gratis og spiller under åben himmel i Ørstedsparken fra den 5. august til den 27. august.

Læs mere her.