King Lear, Teatret Møllen, Shakespeare, klassiker
FOTO: Ole Sørensen som King Lear ©Teatret Møllen

Shakespeares klassiker og myten om King Lear bliver fortolket på Teatret Møllen i samarbejde med >>Teatret<<. Her spiller den i perioden 28. marts til 19. april.

King Lear er en tragedie om magt og begær, der begynder, da den gamle konge skal fordele sit rige mellem sine døtre. For at afgøre, hvem der skal have hvad, beslutter kongen sig for, at døtrene hver især skal fortælle ham, hvem der elsker og agter ham højest. Alle døtrene erklærer deres kærlighed til kongen, men kun én taler sandt.

I Teatret Møllens udgave kombineres humor, leg, alvor og musik, når Ole Sørensen spiller rollen som King Lear, mens Thomas Jacob Clausen Rønne indtager rollerne som kongens tre døtre.

King Lear instrueres af Hans Rønne, som også stod bag den Reumert-vindende ‘August’, der hentede sin inspiration fra klovnenes univers – et univers som også King Lear inspireres af. Du kan læse mere og finde billetter her.

Tidligere artikelNyt samarbejde sætter fokus på unge og stress
Næste artikelNy fortolkning af ‘MAMMA MIA!’ kan opleves i Australien