Simon & Garfunkel hyldes i autentisk teaterkoncert

The Simon & Garfunkel Story, Simon & Garfunkel, Aalborg Kongres & Kultur Center, teaterkoncert
FOTO: The Simon & Garfunkel Story ©Aalborg Kongres & Kultur Center

Teaterkoncerten The Simon & Garfunkel Story, der kommer direkte fra Londons West End og med udsolgte koncerter i hele Storbritannien, vender tilbage til Aalborg Kongres & Kultur Center den 15. april.

Gennem anekdoter, originale fotos og filmklip tager koncertshowet udgangspunkt i historien om de to unge drenge, der voksede op i 1950’ernes Queens i New York og senere blev en af verdens absolut største musikalske duoer nogensinde. Inden for denne ramme kan publikum se frem til et genhør med Simon & Garfunkels hits som ‘Mrs Robinson’, ‘Cecilia’, ‘Bridge Over Troubled Water’ og ‘Homeward Bound’.

Koncertens vokalpræstation leveres af de to musikere Philip Murray Watson og Charles Blyth, der bl.a. skildrer tiden som rock’n’roll-duoen Tom & Jerry, Paul Simon og Art Garfunkels individuelle solokarriere og den mindeværdige reunion-koncert i Central Park i 1981.

The Simon & Garfunkel Story gæstede senest Aalborg Kongres & Kultur Center i 2016. Her tog showet en udsolgt Aalborghallen med flotte anmeldelser. Du kan læse mere om og købe billetter til koncerten her.

Har du ikke mulighed for at komme til Aalborg den dag, så kan The Simon & Garfunkel Story også opleves på Det Kongelige Teater i København den 20. april. Du kan læse mere og købe billetter her.

Previous articleTo teaterorganisationer bliver til Dansk Teater med 83 medlemsteatre
Next articleDenzel Washington spiller hovedrolle i ny produktion af ‘The Iceman Cometh’